Anja Schäffer fra Sundhed og Fokus i Ørsted ved Havdrup havde arrangeret en flot eftermiddag med fællestræning, saunagus og isbad.
Der mødte deltagerne et flot syn da de ankom til Sundhed og Fokus. Der var pyntet flot op med lyserøde balloner, flag og ild i faklerne. 200 kroner havde hver deltager betalt for en hel eftermiddag med 1 times fælles træning efterfulgt af saunagus og isbad. Hele beløbet gik til Kræftens Bekæmpelse.
Anja havde sørget for der var varm the på kanden og lækre snacks til deltagerne.
Lørdag eftermiddag kunne Anja således sende 4.400 kroner afsted til Støt Brysterne, Kræftens Bekæmpelse.
En super flot og vellykket eftermiddag med glade deltagere. Jeg er meget stolt over at jeg kunne samle mere end 20 glade deltagere til et arrangement til fordel for Støt Brysterne. Mere end 4000 kroner blev sendt videre. Med så flot et resultat er vi jo nødt til at afholde et lignende arrangement næste år slutter Anja.