Torsdag den 4. maj, får Pernille Damgaard Optik besøg af den charmerende og veltalende Line Baun Danielsen.

Hun giver sit bud på, hvad udseende og opførsel betyder, når vi møder andre mennesker. Og hvad tænker andre, når de ser og møder os?

Hver dag dømmer og bedømmer vi hinanden ved første øjekast. Nogen er ragende ligeglade med, hvad andre måtte mene om dem. Men langt de fleste vil gerne opfattes positivt eller seriøst – særligt når vi er på job. Vi sender bevidst og ubevidst signaler i alt fra vores valg af tøj, make-up, hår, briller, hvor lidt eller hvor meget vi smiler – til de ord, der vælter ud af vores mund.

“Skab dig”

Som TV-vært i 28 år, har Line Baun lagt ansigt og krop til seernes vurderinger. Hun har fået elevatorblikket – og ikke mindst modtaget tusindvis af breve og mails fra folk med søde, sjove, kærlige, ubehagelige, uartige og grænseoverskridende kommentarer.

I ”Skab Dig” får du et bud på det hele.
Vi ser på, hvordan vi kan blive mere bevidste om vores signaler – og måske justere på det her og nu.

Nine eyewear vil samtidig præsentere deres kollektion og vi taler om hvilke briller, der klæder dig ud fra ansigtsform og type. Der tilbydes eksklusive rabatter på hele brillen. Rodenstock stiller med en ekspert i deres brilleglas.

Vi serverer en let anretning og et glas bobler.

_______________________________

Køb din billet i butikken.
Sidste friske for køb af billetter er mandag den 24. april og tilmelding er først gældende, ved afhentning af billetten i butikken

PRIS: 75 kr.