Menneskebiblioteket er et levende bibliotek bestående af mennesker. Få svar på dine spørgsmål og måske udfordret dine fordomme, når Menneskebiblioteket kommer forbi Jyllinge Bibliotek.

Menneskebøgerne repræsenterer grupper i samfundet, som ofte er udsat for forudfattede meninger, fordomme og diskrimination på grund af deres livsstil, beskæftigelse, sociale status, etniske oprindelse eller lignende. Udgangspunktet er, at vi alle har godt af at få udfordret, hvad vi går og tror om andre mennesker, og i Menneskebiblioteket gør man det i en samtale, hvor man har mulighed for at spørge om noget af alt det, man måske længe har ønsket at kunne få svar på.

Kom forbi og “lån” en “menneskebog” på Jyllinge Bibliotek lørdag 30. april mellem kl. 10-14. Det er gratis og kræver ingen tilmelding.

 

Foto: ABW24