Besøgscentret på Sankt Jørgensbjerg fortæller om maleren Laurits Andersen Ring (1854 – 1933) med fokus på hans tid i Roskilde. Huset er samtidig et eksempel på den beskedne type af boliger, som mange boede i for 100 år siden i denne del af byen.
L. A. Rings maleri Sommerdag ved Roskilde Fjord regnes blandt et af dansk kulturhistories absolutte hovedværker og er optaget i Den Danske Kulturkanon.
Besøgscentret drives af frivillige fra foreningen L.A. Rings Venner. Der er åbent i alle weekender og helligdage kl. 12-16 hele sommeren. Læs mere om mulighederne for besøg her.
Dit Roskildes fotografer, Jesper Thode Larsen og Anne Beth Witte, var på besøg.