Sommerferien står for døren og overvejer du, hvilke muligheder du har for nye oplevelser, uden at de kræver stor investering eller en rejse? Så har du nu mulighed for at deltage i et kunstterapeutisk sommerværksted i sommerferien.

Det er Karin van Everdinck, Diplom Kunstterapeut og Stressambassadør, der har taget initiativ til at oprette dette kreative sommerværksted alle 5 fredage i juli måned i hendes kunstterapeutiske klinik hos Body, Mind & Peace, Algade 28a, 2.tv. i Roskilde.

Karin siger: ”Værkstedet er ment som et frirum for voksne (fra 21 år). Mange mennesker rejser ikke ud af landet i år og er du arbejdsløs eller sygemeldt, er der heller ikke råd til at tage på ferie. Men alle har brug for et afbræk fra hverdagen. Kreativiteten og den skabende proces kan være et frirum og en rejse i sig selv. Du behøver ikke at være kreativ i forvejen. Du behøver kun din nysgerrighed og lyst til at lege med farver og former. Det er min hensigt at tilføre livskvalitet og inspiration gennem en skabende proces. Vi bruger maling, kollage, tegning og formning og lægger fokus på kreativiteten og opdagelse mere end på teknik og arbejder med at udtrykke følelser, tanker og sanser.”

Der er plads til 4 personer, og gruppen mødes alle 5 fredage i juli kl. 16-18. Klinikken ligger midt på gågaden, 7 min. gang fra Roskilde station. Det koster 250 kr. pr. gang for at være med og du binder dig for alle 5 gange. Der kan betales i 2 månedlige rater. Prisen er inkl. materiale, kaffe/te og sunde snacks.

Karin er uddannet kunstterapeut MPF fra Inst. for Kunstterapi i Gadbjerg. Uddannelsen er certificeret af Reflektor og godkendt af Dansk Psykoterapeut Forening.

Tilmelding kan ske ved at sende mail eller sms med al dine kontaktoplysninger (navn, adresse, tlf.nr. + e-mail) til everdinck@gmail.com eller tlf. 2448 0447.

Vil du heller arbejde individuelt, har du mulighed for at tilmelde dig et individuelt forløb. Du kan læse mere på www.everdinck.dk og kan også finde Everdinck Kunstterapi på Facebook.

Blindtegning Snedronning. Foto: Everdinck Kunstterapi