Kunst i Pinsen er en begivenhed, hvor kunstnere og gallerier i en række midt- og vestsjællandske kommuner åbner dørene for publikum. I år er Kunst i pinsen lørdag den 18., søndag den 19. og mandag den 20. maj med åbningstid fra kl. 10 – 16 alle tre dage.
Nu kan du som kunstner tilmelde dig på roskilde.dk/kunstipinsen.
Kunst i Pinsen udgiver en folder og en plakat, har en hjemmeside, en facebookside og en app. Alle deltagere præsenteres på disse platforme.
Prisen for at deltage er 800 kroner per kunstner/atelier eller galleri/kunstværksted. Ud over deltagernes egenbetaling støttes kunstdagene også af de deltagende kommuner.
Tilmelding og indbetaling af deltagergebyret skal ske senest den 1. marts.