Vi er ikke helt færdige med det royale endnu, for på Lützhøfts Købmandsgaard kan du få denne historiske og kongelige drik!
Punch var højeste mode i midten af 1800-tallet. Også for den danske konge, Frederik 7., der drak store mængder af den søde drik. I Lützhøfts Købmandsgaard kan du købe en Caloric Punch, lavet efter original svensk opskrift.
Særligt vores svenske broderfolk var dygtige til at udvikle nye spændende typer punch, der blev opkaldt efter moderne opfindelser. I en velassorteret købmand kunne man således både finde Telefonpunch og Maskingeværspunch til det kræsne publikum.
På hylderne i Lützhøfts Købmandsgaard finder du en Caloric Punch, opkaldt efter en avanceret varmluftsmaskine. Punchen er lavet på arrak og har en særlig, sødmefuld smag, der får dig til at glemme alt om januars vintermørke. Måske til et glas at skylle de kongelige festligheder ned med?
Lørdag har de åbent klokken 10-14.
Find øvrige åbningstider og læs mere om Lützhøfts Købmandsgaard på: lütz.dk