Lørdag 14. november 2015 kl. 21.00, Gimle. Kira Skov med band + support: Bisse.

Kira Skov drager på Danmarksturné med afsæt i sin nye plade, som har høstet store roser blandt de danske anmeldere, som blandt andet kvitterer med flere 5 stjernede anmeldelser.

Kira Skov
De nye sange bevæger sig omkring temaer som krig, kærlighed, tab og ønsket om at transcendere ind i andre bevidsthedslag og Kira Skov har søgt inspiration hos store digtere som Walt Whitman, Charles Bukowski og Dylan Thomas.
Kira SkovHendes nuværende band favner de mange musikalske facetter Kira har arbejdet med gennem de senere år. Cruisende flydere og skygger af de cinematiske og abstrakte universer fra Persona, med akustiske og blå klange. Bandet tæller musikere, som Kira har samarbejdet med i både rock og jazz sammenhænge, og der er skåret ind til benet med plads til Kiras vokal som det bærende centrum.

Bisse
Bisse er et nyt navn på den danske musikscene men er en yderst produktiv artist. I løbet af 2015 udgiver han sin såkaldte blod-triologi, bestående af de tre albums: ”PMS” og ”Umage” som allerede er udgivet og albummet ”Happy Meals”.
Bisses tekster er primært på dansk, og han vil på turnéen opføre sange fra sine seneste udgivelser, samt nye numre fra pladen, som udkommer 9. november.

Billetter