Kæmpe-bjørneklo er en møgplante. Saften fra planten indeholder et stof, der i kombination med sollys kan give alvorlige skader på huden, som kan være flere år om at hele.
Ud over det er kæmpe-bjørneklo en såkaldt invasiv art. Den kan danne så tætte bevoksninger, at den kvæler alt andet, hvilket er et andet problem. Derfor reviderer kommunen nu sin plan for at komme planten til livs – både på private og offentlig arealer.
Kampen mod kæmpe-bjørneklo startede i 2010 med den første indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Siden da er mange bestande blevet udryddet eller formindsket kraftigt, men der er også fundet mange nye. Så planten findes stadig i kommunen.
Den nye indsatsplan gælder for 2020-2029 og er lige nu i høring, inden politikerne igen skal behandle den. “Planen nævner blandt andet græsning og sprøjtning med Roundup som to metoder til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo. Normalt bruger vi i kommunen ikke gift til at bekæmpe ukrudt, men med bjørneklo har vi mulighed for at gøre en undtagelse”, fortæller formand for Klima- og Miljøudvalget, Karim Friis Arfaoui.
“Jeg er dog rigtig glad for, at kommunens forbrug de sidste mange år har været meget lille, vi har nemlig kun brugt 4-6 kg om året. Det gennemsnitlige forbrug hos de 67 kommuner, der har haft et pesticidforbrug over 0 kg, er på 21,4 kg. Samtidig har vi de seneste år arbejdet bevidst for at hjælpe nye græsningsforeninger i gang, bl.a. for at kunne bekæmpe kæmpe-bjørneklo uden brug af pesticider. Det har været enormt positivt at opleve, at Interessen fra borgernes side er stor. I de områder, hvor bekæmpelsen af kæmpe-bjørneklo sker ved afgræsning, vil man allerede efter få år typisk se en stigning i biodiversiteten, vel at mærke uden kæmpe-bjørneklo som en del af planterne”, siger udvalgsformanden.
Fakta om indsatsplanen.
Formålet med indsatsplanen er at udrydde planten i hele kommunen. Det kræver en effektiv og vedholdende indsats.
Indsatsplanen forpligter derfor ejere eller brugere af arealer med kæmpe-bjørneklo til sikre, at den enkelte plante dør og, at den på intet tidspunkt spreder frø.
Det er vigtigt at begynde bekæmpelsen tidligt på året – og fortsætte. Roskilde Kommune har vedtaget, at der mindst skal bekæmpes 4 gange om året: Senest 1. maj, 1. juni, 1. juli og 15. august. Forpligtigelsen gælder for både private og offentlige grundejere i kommunen.
Men hvordan gør man? Der er 3 effektive måder at bekæmpe på:
Rodstikning, hvor rødderne skæres over 5-10 cm under jordoverfladen med en spade,
græsning, hvor dyrene bekæmper planterne, eller
sprøjtning med Glyphosat (Roundup), som er godkendt til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo indtil 2 m fra vandløb og andre vådområder.
Rodstikning er arbejdskrævende, men af eksperter anbefalet som den mest effektive bekæmpelsesmetode. Derfor er denne metode god til mindre områder.
Græsning er en meget effektiv bekæmpelsesmetode til store arealer med mulighed for hegning. Især får og køer er meget glade for de unge planter.
Kommunen har i nogle tilfælde mulighed for at sætte kreaturhegn, når bjørneklo bekæmpes ved græsning, da græsningen samtidig er med til at pleje naturen.
Endnu en fordel ved græsning er, at man har mulighed for at skabe nye fællesskaber ved at etablere græsningsforeninger, hvor borgerne i den enkelte græsningsforening får lokalproduceret kød fra fritgående dyr.
Sprøjtning bør så vidt muligt undgås og må fx ikke ske i naturtyper som enge og moser, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 uden forudgående dispensation fra kommunen. Der må heller ikke sprøjtes andre områder med sprøjteforbud, fx nogle fredede områder. Kommunen bruger kun Roundup mod kæmpe-bjørneklo, hvor det vanskeligt at anvende andre bekæmpelsesmetoder. Der kan være, hvor jorden er stenet, eller planterne vokser i en hæk.
