”Kærlighed og Kenya” er et velgørenhedsevent, der afholdes i Trekroner d. 2. april 2016. Foreningen bag eventet hedder Emmanuel Arts. Emmanuel Arts mission er, at hjælpe udsatte unge på gaderne i Ngong, Kenya og bl.a. med støtten fra de der vil deltage i eventet, kan vi i fællesskab få samlet ind til rent vand og mad til de studerende i Emmanuel Arts’ skoleprojekt i Kenya.
Om Emmanuel Arts
Emmanuel Arts er en lokal forening med en betydningsfuld international mission. Deres mission er, at udruste udsatte unge på gaderne i Ngong, Kenya, med vigtige og nødvendige evner. Evner, der i sidste ende skal hjælpe de unge til at skabe et bedre liv for dem selv. Den overordnede vision for foreningen, både i Danmark og i Kenya, er at mindske stofmisbrug samt kriminalitet hos de unge udsatte i byen, og på denne måde fremme den positive udvikling af byen Ngong.
Emmanuel Arts Danmark har derfor oprettet et Skills Center, hvor Den Kenyanske søsterorganisation Emmanuel Arts Kenya, ved hjælp af frivillige lærere og kunstnere, underviser de unge i Ngong i kunst og håndværk – og dette har flere funktioner for de unge. For det første aktiverer det de unge, at få lov at arbejde kreativt med at udtrykke sig selv, og giver dem en udvej fra gademiljøets kriminalitet. For det andet giver dét, at de unge lærer nye, brugbare egenskaber, dem en måde fremover selv at tjene penge på – et håb om en fremtid de ellers ikke ville være i stand til at nå.
Om arrangementet
For at samle penge ind til projektet i Ngong, holder Emmanuel Arts derfor, d. 2. april 2016 et fundraising arrangement i Trekroner. Eventet bliver en aften for par, hvor der vil blive serveret lækker mad til live musik. Desuden vil der være aktiviteter og lotteri for deltagerne. Temaet for eventet er kærlighed – både til hinanden, men også til god mad, god musik, og ikke mindst til vores medmennesker.
Eventet finder sted i Solparkens Fælleshus, Lysalleen 181, Roskilde, og varer fra kl. 17:30 til ca. 23:30. Prisen pr. billet er 300 kr – dette indebærer live musik og lækker 3 retters middag, samt aftenkaffe. I løbet af aftenen vil der være lotteri med flotte præmier sponsoreret af The Body Shop, Kærlig, Trekroner Vin, Jagt og Lystfiskerhuset og Hyldeborg Media, og der vil være mulighed for at få taget et smukt billede af den professionelle fotograf fra Foto-Gen. Musik leveres af i starten af aften af duoen Jacob and the Windflower, derefter Dansk Top aktuelle Herrens Mark, og til sidst afsluttes med afrikansk musik af Boda Boda Sound.
Billetter kan købes direkte på: https://www.place2book.com/da/9856/choose_ticket_sales_workflow?seccode=54b3c9a2f1
og yderlige informationer kan fås på: www.emmanuel-arts.org, eller på facebook: https://www.facebook.com/pages/Emmanuel-Arts/223985796776 – eller på begivenheden for arrangementet: https://www.facebook.com/events/1576855662606592/