Udstillingen “…& Dust” er den fabulerende fortælling om støv af den dansk/koreanske kunstner June Jin.
I går præsenterede Art Director Lars Wie udstillingen kl. 13.00 sammen med June Jin selv. Der var fremmødt mange gæster og roserne var mange. June Jin’s kunstværker er både nytænkende, farverige, unikke og med rammende budskaber.
Udover de mange gæster og udsøgt forfriskninger, så var ambassadøren Ma fra Sydkorea også med til åbningen – en utrolig engageret, dygtig og kunstinteresseret ambassadør – som på mange måder har bidraget exceptionelt til åbenhed og samarbejde mellem Sydkorea og Danmark.
Du kan absolut gøre dig selv den tjeneste og kigge forbi udstillingen ved RoS Gallery. Udstillingen varer helt frem til d. 30 november. Du kan læse mere her.
Dit Roskilde var med på sidelinjen. Se alle billederne her.