Det er blevet den tid på året – og traditionen tro skal højtiden synges og spilles ind med alskens saligt indhold.

I samarbejde med Jyllinge Menighedsråd inviterer Gundsø Teater- & Musikforening til en festlig julekoncert med Operettekompagniet søndag den 5. december kl. 15 i Hellig Kors Kirke, Agerskellet 10, Jyllinge.

Billetter købes på gtm.billetexpressen.dk eller på tlf. 40 71 11 75

Julen har i den grad tonernes velsignelse og de vil klinge i kirkerummet i Hellig Kors Kirke med hvert sit budskab om fred mellem mennesker og taknemmelighed for dét, vi har.

Der jongleres med det kendte og det mindre kendte, altid i glansfulde harmonier, på alverdens sprog. Det hele kulminerer i det fællesskab, som for alvor bringer varmen ind i en kold tid og gør december til hjerternes måned!

Såvel de kirkelige opusser som de verdslige evergreens ligger aldeles mundrette i tenorernes og sopranens røster, der også ufortrødent indtager operaens og operettens omfavnende univers.

Koppel & Søn alias Thomas Peter & Jonathan Koppel samt Carina Tybjerg akkompagneres af den allestedsnærværende Carol Conrad.

Fra alle os til alle jer…

Spilletid: 75 min. uden pause

Pressefoto