Trompeten er blevet kaldt jazzens kongelige instrument. Oplev Kasper Tranberg på Roskilde Bibliotekerne d. 6 november 2024.
Med en arvefølge, som strækker sig fra Buddy Bolden, der ganske vist spillede kornet, over Louis Armstrong og Miles Davis videre Wynton Marsalis og Christian Scott, er der noget om det. I aftenens lytteklub spreder vi os over hele jazzens historie og alle kontinenter for at følge et udsnit af alle de måder, dette fremragende instrument er blevet spillet på.
I skal bl.a. lytte til: Enrico Rava, Tomasz Stanko, Clifford Brown samt en SPECIAL GUEST.
I får helt eksklusivt besøg af stjernetrompetisten Kasper Tranberg, der vil dele ud af sin store viden om trompetens rolle i jazzhistorien og selv spille eksempler på store trompettemaer gennem årtierne.
Kasper Tranberg:
Igennem tre årtier har trompetisten og komponisten Kasper Tranberg (f. 1971) været en iørefaldende kunstner på den hjemlige og internationale musikscene.
Hans ret så omfangsrige cv bevidner om en myreflittig og åben tilgang musikken, og det har bragt ham i adskillige konstellationer hvor hans dybfølte spil har vakt opsigt.
Fra sin base i København er Tranberg medlem af grupper i Berlin, Tokyo, Køln, og har turneret over det meste af verden. Tranberg har i Danmark, Tyskland og Japan udgivet 12 album i eget navn.
Tranberg, som i marts 2019 modtog Ben Webster Prisen, har senest markeret sig stærkt i sine solo koncerter i Danmark, Europa og Japan, og er blevet betegnet som en samlende kraft og som en af de vigtigste stemmer i dansk nutids-jazz.
Pris: 25 kr.
Billet: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/gzol8aka0n