Pressefoto

Mandag den 21. juni sker der endelig. Roskilde Kommune kan fejre, at et funktionsdygtigt kystsikringsanlæg står klar i Jyllinge Nordmark.

Kystsikringen er klar efter utallige bump på vejen og med et fantastisk stort engagement blandt borgerne i de 500 ejendomme, som anlægget nu beskytter.

Sikringen dækker mod hændelser på over det niveau, vi oplevede under stormfloden Bodil den 6. december 2013.

Her blev 258 husstande i Jyllinge Nordmark oversvømmet.

Anlægget omfatter et jorddige langs Roskilde Fjord, en sluse og et pumpeanlæg ved udløbet af Værebro å, samt et østdige langs åen.