Giver det mening at straffe læger med op til 4 måneders fængsel, hvis de hjælper kvinder med at nedfryse deres æg i mere end 5 år? Nej, siger professor Thomas Søbirk Petersen, der efterlyser en nuanceret debat om, hvorfor visse handlinger er strafbare.
Professor Thomas Søbirk Petersen, RUC, er blevet tildelt den fineste akademiske grad – doktorgraden – på baggrund af sin bog fra sidste år ‘Why Criminalize? New Perspectives on Normative Principles of Criminalization’, som udgør hans doktorafhandling.
Formålet med afhandlingen er at argumentere for, hvilke etiske principper staten bør anvende i sin begrundelse for, hvilke typer af handlinger der bør være kriminelle.
Vigtig debat
De fleste er enige om, at forbrydelser som fx voldtægt og mord bør kriminaliseres af staten. Men enigheden ophører ofte, når vi skal vurdere, om handlinger som fx abort, aktiv dødshjælp og prostitution er handlinger, som staten skal straffe. Men hvilke begrundelser bør vi anvende, når vi skal have afklaret, præcist hvilke typer af handlinger der skal være en del af straffeloven?
Det er spørgsmål som disse, Thomas Søbirk Petersen fokuserer på i doktorafhandlingen.
“Afhandlingen og den debat, den kan være med til at skabe, er vigtig, fordi de handlinger, som et samfund vælger at kriminalisere, har stor betydning for det enkelte individs frihed og handlemuligheder – og for hele vores forståelse af, hvad der kendetegner et retfærdigt samfund,” siger Thomas Søbirk Petersen.
Han argumenterer i doktorafhandlingen for, at de eksisterende begrundelser for, hvornår noget er kriminelt, er problematiske:
“I bogen viser jeg, at en lang række forsøg på at give en tilfredsstillende begrundelse for, hvilke handlinger staten bør kriminalisere, hviler på uklare begreber, empiriske usandheder og har urimelige implikationer,” siger Thomas Søbirk Petersen.
Han fremhæver, at det fx i Danmark er strafbart med op til 4 måneders fængsel for læger, biologer og laboranter at hjælpe kvinder med at nedfryse deres kønsceller/æg i mere end 5 år. Mens mænd kan nedfryse deres sæd lige så længe, de ønsker.
“Begrundelserne for denne forskelsbehandling bygger bl.a. på fejlagtig empiri om, at børn, der kommer til verden, hvor der har været et nedfrosset æg involveret, har et dårligere liv, eller at en øget adgang til teknologien vil betyde, at flere kvinder vi få børn i en ældre alder. Og selv hvis det var sandt, at lidt flere +40-kvinder fik børn, bør vi acceptere, at kvinder selv vælger, hvornår de får deres ønskebørn,” siger Thomas Søbirk Petersen.
Problematisk skadesprincip
I bogen kritiserer Søbirk Petersen bl.a. den anerkendte engelske filosof John Stuart Mills skadesprincip, som også ligger til grund for mere moderne formuleringer af, hvilke handlinger der er acceptable. John Stuart Mills princip er, at man må gøre, hvad man vil, så længe det ikke skader andre.
Men princippet er problematisk, påpeger Thomas Søbirk Petersen, fordi princippet ikke siger noget om, hvilke skadeshandlinger der er god grund til at kriminalisere:
“Der er jo mange skadeshandlinger, vi næppe mener, skulle kriminaliseres. Fx kærestesorg eller en retmæssig fyring,” påpeger Thomas Søbirk Petersen.
I stedet argumenterer han for, at der er brug for en mere raffineret argumentation for og debat om, hvorfor vi mener, at visse handlinger bør være strafbare.
Doktorafhandlingen er udgivet som bog af forlaget Springer.
