Man skulle tro det var løgn, men der findes faktisk en vin fra Alsace til næsten alle madretter. Det skyldes et bredt udvalg af stilarter, der strækker sig lige fra det syrlige, aromatiske og knastørre til det sødmefulde, dybe og intense. Især når det gælder sommerens retter med friske råvarer, kan vinene fra Alsace noget ganske særligt.

Derfor har Holte Vinlager Roskilde lavet en forrygende blanding af kvalitetsvine fra deres to Alsace-huse, Château d’Orschwihr og Joseph Cattin. Du får her muligheden for at smage alt det gode fra Alsace: tre hvidvine, en orangevin, en rødvin og en mousserende rosé – alle i super kvalitet!

Normalpris 721,- / nu 599,- / SPAR 122 kroner

Kassen indeholder:

Crémant d’Alsace Rosé
2016 Extra Brut
Meget lækker crémant med 3 års lagring. Herlig duft med fine aromaer af hindbær og solbær. Den rene røde frugt fortsætter i smagen med de elegante bobler og bløde tanniner.

Skøn til festlige anledninger, hvor der samtidigt serveres små lækre appetitvækkere!

Pinot Noir
2018 Cattin
Delikat og charmerende Pinot Noir-vin med karakter og flot intensitet. Duften er fyldt med modne røde skovbær, og smagen er pænt fyldig med nuancer af peber, hindbær og blåbær.

Forrygende lækker til kalvekød og fjerkræ!

Riesling
2019 Cattin
GULDMEDALJE I COLMAR
Klassisk Riesling: Farven er lys gul med klar kant. Næsen er fyldt med citroner, frisk havtorn, hvid peber, grønne druer og blomster. Smagen er saftig med en god underliggende syre samt fine mineraler.

Vinen er fremragende både som aperitif og til lettere retter.

Gewurztraminer
2019 Cattin
GULDMEDALJE I MÂCON
Gewurz er tysk og betyder krydret – hvilket beskriver Gewurztraminer druen meget godt. Udover at være krydret byder den også på en moden smag af fersken og passionsfrugt. Det gør den specielt velegnet til stærke retter, som eksempelvis findes i det orientalske køkken.

Pinot Gris
2016 Bollenberg
Friskhed, blomst og charme. Nydelig og dejlig Pinot Gris-vin, der forener det milde og det let søde med mineralitet og en fin, forfriskende syre.

God uden mad til, men også forrygende til fiskeretter i flødesauce, fjerkræ og lyst kød.

Pinot Gris
2020 Orangevin
Orangevin er en yderst spændende og anderledes oplevelse, som enhver vinelsker bør unde sig selv at prøve! Smagen er fuldfed og kompleks. Især appelsinskal, abrikos og krydrede noter af flinterøg fornemmes.

Super lækker til en ostetallerken. Også rigtig god til saltet kød, røget fisk og stærkt krydret mad.