Hvis du troede, at museer kun er optagede af fortiden, så tro om igen. For den viden museer rummer, er nemlig ikke kun interessant i sig selv; den er også vigtig, når nutidens og fremtidens udfordringer trænger sig på. Derfor er RAGNAROCK en del af Roskilde Festivals helt nye initiativ, festivalen GRASP, der samler mange parter om at få nye ideer til en mere bæredygtig verden. Og derfor er Roskilde Museum i fuld gang med de sidste forberedelser til den kommende særudstilling “Forvandlinger – fortællinger om affald”.
Må vi præsentere en ny festival…
Roskilde Festival står bag ny festival, som vil fremme bæredygtig forandring. Festivalen GRASP samler forskere, kunstnere og praktikere for at løse tidens store udfordringer med klimakrise og social ulighed.
RAGNAROCK er partner og byder på tre stærke arrangementer under festivalen.
“Mit barnebarn skal med herind og se, hvad vi har vævet”
Et kunstværk tager form – skabt af mange hænder
Spraglet, broget og formuldet – Roskilde-borgere har sammen med to kunstnere vævet et otte meter langt tæppe af tøjrester fra byens genbrugsbutikker. ”Det formuldede tæppe” bliver det første, man møder som museumsgæst, når man fra 30. september går ind til udstillingen ”Forvandlinger – fortællinger om affald” på Roskilde Museum.
Læs reportagen fra den anden af to workshops, hvor tøjrester blev forvandlet til kunst.
Stadig aktivist?
Eller har du bare et blød punkt for Røde Mor? Så se her…
Nu kan du købe en lækker en natur-t-shirt med tryk af det ultimative 1970’er-orkesters ikoniske print. Troels Trier har fået fingrene i et eksemplar, men hvad med dig – skal du også have en?
RAGNAROCK har netop modtaget en stor levering af de cool t-shirts, og du kan skaffe dig en via webshoppen , eller ved at besøge RAGNAROCK på Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde, åbent tirsdag-søndag, 10.00 – 17.00, og onsdage helt til kl. 21.00.
Roskilde Domkirke er din og min verdensarv
1. oktober er det UNESCO’s verdensarvsdag, og det markeres selvfølgelig ved Roskildes varetegn
Er Roskilde Domkirke bygget efter franske forbilleder – eller er inspirationen snarere hentet i Tyskland?
Hør arkæolog og arkitekturhistoriker Thomas Bertelsen fortælle om, hvordan de nyeste undersøgelser af kirkens bygningshistorie viser, at inspirationen til den sjællandske stiftskirke i højere grad er at finde i Rhinlandet, hvor fransk gotik og tyske håndværkstraditioner smeltede sammen til helt nye former.