En ny videnskabelig rapport udarbejdet for Statens Serum Institut konkluderer, at systematisk brug af hurtigtests for COVID-19 på fx en arbejdsplads eller skole to gange om ugen vil kunne reducere nye smittetilfælde med mellem 36% og 55%. Konklusionerne bygger på et scenario, hvor hurtigtests antages at være halvt så sensitive som traditionelle PCR-test, samt at alle i gruppen testes. Dette oplyser Roskilde Universitet i en pressemeddelelse.
Forskere fra Roskilde Universitets PandemiX Center har med samarbejdspartnere fra Københavns Universitet og Syddansk Universitet undersøgt den epidemiologiske anvendelse af hurtigtests (antigentests med hurtigt svar) for COVID-19. I rapporten fokuserer forskerne på brug af disse tests til målrettede screeninger i afgrænsede grupper af mennesker.
Forskerne har udarbejdet to matematiske modeller (en rent statistisk model og en individbaseret model), som viser effekten af gentagen screening med antigentests, herunder specielt balancen mellem, hvor ofte der testes, sensitiviteten (andel af korrekte prøvesvar), og hvor stor en del af gruppen som faktisk testes. Til trods for betydelig forskel i tilgang viser begge matematiske modeller, at screening på arbejdspladser og skoler med antigentest har potentiale til at reducere smittetilfælde med 36%-55%.
Antigentest er et brugbart epidemiologisk redskab i bekæmpelse af COVID-19
Antigentests kan udføres på stedet og giver et hurtigt svar men er imidlertid mindre sensitive end PCR-tests. Den positive effekt af antigentests skyldes, at antigentests lavere sensitivitet (i forhold til traditionelle PCR-test, der har en højere andel af korrekte prøvesvar) opvejes af fordelene ved hyppige tests og et hurtigt svar. I de matematiske modeller er der regnet med, at personer, der testes positiv, går i isolation med det samme og ikke vender tilbage, før de holder op med at udgøre en smitterisiko. De to matematiske modeller medregner ikke effekten af den eksisterende smitteopsporing.
Tre modeller giver samstemmende resultater
Udvalgte resultater fra forfatternes to nye matematiske modeller er sammenfattet i nedenstående tabel. Selv det mest konservative scenario (50% sensitivitet og 60% deltagelse i screening) fører til en reduktion på 22-30% i smitten på skolen eller arbejdspladsen. Det mest optimistiske scenario (70% sensitivitet og 100% deltagelse i screening) fører til en reduktion på 50-60% i nye smittetilfælde. I tabellen er de to modeller sammenholdt med ny amerikansk forskning foretaget af Daniel B. Larremore, University of Colorado Boulder (med flere), der tidligere i år har konkluderet, at en højsensitiv test med en dags svartid (fx PCR-tests) giver mindre reduktion i smitte end en lavsensitiv test med øjeblikkeligt svar (fx antigentests).
Rapporten er udarbejdet på foranledning af Statens Serum Instituts Ekspertgruppe til udvikling af matematiske modeller ifm. COVID-19.
Læs rapporten: ‘Muligheder for gentagen anvendelse af antigentests til reduktion af smitte på skoler og arbejdspladser’
Rapportens forfattere:
Lektor Viggo Andreasen, ph.d.-studerende Christian Berrig, gæsteforsker Søren Ørskov, postdoc Rasmus Kristoffer Pedersen, professor (mso) Karen Angeliki Krogfelt og professor Lone Simonsen (Roskilde Universitets PandemiX Center).
Ph.d.-studerende Andreas Eilersen, ph.d.-studerende Bjarke Frost Nielsen og professor Kim Sneppen (Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet).
Professor Christine Stabell Benn (Danish Institute of Advanced Study, Syddansk Universitet).
