Kom til hyggelig høst-dag i Lützhøfts Købmandsgård. Tag hele familien med, og prøv kræfter med de traditionelle høst-metoder, som at høste korn med mejered (høst-le), bag brød over bål og kærn frisk smør i smørkærnen.
Der er lagt op til en traditionsrig og lærerig dag, hvor både børn og voksne kan lære hvordan man fejrede høsten i gamle dage. Du kan høre sjove fortællinger om datidens overtro og gamle skikke, og hilse på de mange dyr man havde i hjemmet. Du kan også være med til at snitte din egen smørekniv eller binde en høstkælling. Der er altså rig mulighed for at lære om de gamle traditioner, og opleve det hele på nær hold.
Husmanden Torben Andersen fra Andelslandsbyen i Holbæk kommer forbi med sine dyr, så man kan både hilse på heste, lam, geder, grise, kalkuner, gæs og ænder. Og så kan man købe mad og drikke i Café Formidable eller i Slagterbutikkens pølsebod.
Høstmarkedet foregår den 26. september 2015, på gårdspladsen ved Lützhøfts Købmandsgård, Ringstedgade 6-8. 4000 Roskilde, og er gratis.
Læs mere om høstmarkedet på deres facebook event her.