Har du holdninger til Roskilde Kommunes budget for 2025? Så er det nu, du har mulighed for at give byrådet dine input. Budgethøringen er åben fra 13. september til 30. september 2024. Alle input er velkomne.
Roskilde Kommunes budget for 2025 sendes nu i høring. Alle input er velkomne og vil blive forelagt politikerne i byrådet. Se her, hvordan du kan deltage og give din mening til kende – og hvad du skal være opmærksom på.
Afgiv dit høringssvar
Du oploader dit høringssvar i en formular her på roskilde.dk. Følg anvisningerne – og vær opmærksom på, om du deler dine egne eller andres følsomme personoplysninger.
Når du har indsendt dit høringssvar, får du en kvittering.
Høringssvaret bliver tilgængeligt for byrådet på en lukket portal, og forvaltningen tjekker om dit høringssvar indeholder følsomme personoplysninger.
Høringssvar uden følsomme personoplysninger bliver udgivet på roskilde.dk. indenfor 1-5 dage. Hvis høringssvar indeholder følsomme personoplysninger, viser vi kun dit navn, men andre kan ikke læse dit høringssvar.
Hvad er følsomme personoplysninger?
Roskilde Kommune skal sikre, at vi ikke udstiller følsomme personoplysninger.
Så indeholder et høringssvar oplysninger om etnisk oprindelse, religiøs overbevisning, helbredsoplysninger eller andet, der betegnes som følsomme personoplysninger, vil høringssvaret ikke blive lagt ud på kommunens hjemmeside.
Det er for at beskytte dig. Dit høringssvar vil stadig blive forelagt politikerne, selvom det indeholder personoplysninger, der er følsomme.
Hvordan besluttes budgettet?
Budgetforslaget skal igennem to behandlinger i byrådet med mindst 3 ugers mellemrum. Der er 1. behandling i byrådet den 18. september, mens 2. behandlingen af budgettet kommer op i Økonomiudvalget den 2. oktober og i byrådet den 9. oktober 2024.