Årets sidste forestilling i Roskilde Teater er JEAN DE FRANCE, en komedie om, hvor galt det kan gå, når almindelig sund fornuft sættes over styr. Hans Frandsen har været i Paris, på dannelsesrejse, i hele 15 uger. Hans forældre har spinket og sparet for at sende ham af sted. Nu venter de ham hjem og håber, at han har lært noget nyttigt af turen. Det franske sprog har han i hvert fald lært – faktisk i sådan en grad, at han ganske har glemt det danske og kalder sig “Jean de France”.

Det er Folketeatret, der turnerer med denne forestilling, som du kan opleve onsdag d. 4. maj kl. 19.30 i Lynghøjskolens Teatersal.

Læs mere om forestillingen på Roskilde Teaters hjemmeside, hvor man også kan købe billetter til forestillingen.

jeandefrance