Det er næsten lige så sikkert som amen i kirken, at dit barn får brug for en god skoletaske, der både sidder godt, støtter og har plads til mange bøger i takt med, at de går op i klassetrin.

Derfor er det yderst vigtigt, at du hjælper dit barn til at finde en skoletaske, der støtter rigtigt – også når der er flere tunge bøger og en bærbar computer i den. For det er nemlig, hvad udsigten er i forhold til dit barns indhold i skoletasken op gennem skoletiden.

Barnets ryg og muskulatur er endnu ikke så stærk, så det er vigtigt med en skoletaske, der har den korrekte støtte, så dit barn ikke risikerer en rygskade og muligheden for rygproblemer i fremtiden.

Men hvordan finder man så en god skoletaske til sit barn? Det får du en række tips til her, hvor vi ser på en række forskellige skoletasker fra en af Danmarks største forhandlere af skoletasker – den danske webshop, Kids-world.

Ergonomisk og støttende

Det kan godt være, at mange børn mere ser på farven og det visuelle, når de skal vælge skoletasken, men som forældre skal du have mere fokus på, hvordan skoletasken sidder.

Har den en god rygstøtte, er der justerbare remme og stropper, kan den spændes fast om livet, så den sidder mere solidt og vægten sidder korrekt? Det er disse ting, som du som forældre skal se på, når du kigger på en ny skoletaske med dit barn.

Især for de mindre børn kan hoftebæltet – eller spænden om man vil, være en rigtig god ide, det den hjælper børnene til, at skoletasken sidder solidt og ikke forskubber vægten, når barnet går eller cykler til og fra skole.

Gode rum med plads til skoledagen

Med tre til fire forskellige fag om dagen og en bærbar computer som et fast arbejdsredskab fra allerede tidligt i skoletiden, er det vigtigt, at der er plads til det hele i skoletasken.

Pladsen er vigtig, både fordi barnet skal kunne have sine ting med i skole, men også fordi at bøger og computer så kan være der i, uden tingene bliver proppet ned.

Ved at dit barn kan have sine bøger og computer ordentligt i tasken, uden de skal proppes ned, hjælper du også dit barn til, at tasken sidder mere korrekt. Dermed hjælper du dit barn til ikke at gå ukorrekt med tasken og dermed placere taskens vægt og belastning på ryggen, skuldrene, hoften og benene korrekt.

Plads til tilbehør

Plads, plads og mere plads. Det er nemlig ikke kun bøger og computer, der skal være plads til. Der skal også være plads til madkasse, drikkedunk og måske også en gymnastikpose, som kan hæftes på skoletasken.

Flere nye skoletasker har særlige rum, som sidder udenpå den del af skoletasken, hvor bøgerne og computeren placeres. Denne indretning gør, at madkassen og drikkedunken ikke skal presses ned i den i forvejen fyldte skoletaske. I stedet sidder de mere korrekt i de dertil indrettede lommer.

Det er sjældent, at børn har samme skoletaske fra 0. klasse og til, at de går ud af folkeskolen. Men de ovennævnte tips gælder altid, uanset hvor gamle børnene er.

Pressefoto