Pressefoto

En musikalsk fortælling om hele Danmarks TV-serie Matador

Lørdag 13. november kl. 16 på Jyllinge Skole. Billetter købes på gtm.billetexpressen.dk eller på tlf. 40 71 11 75

Publikum indbydes til at deltage i en glad musikalsk aften bag kulisserne ved optagelserne af Danmarks berømte TV-serie Matador. Forestillingen tager udgangspunkt i elskede og kendte sange fra serien: Sangen om Larsen, Visen om de tre musikanter, Molak-molok-mak-mak-mak, Hvorfor er lykken så lunefuld?

Med en malerisk fortælling og en levende beskrivelse af TV-seriens elskede karakterer, rejser vi fra familie til familie i Korsbæk og hører små, morsomme anekdoter fra filmoptagelserne, den endelig serie, og Nicolaj Cornelius fortæller om sit møde med nogle af de medvirkende skuespillere.

Forestillingen tager dog hele tiden udgangspunkt i den musik, der benyttes i TV-serien, da de sange og melodier er meget betydningsfulde for historien og stemningstilstanden.

Det er en ny måde at møde Matador på, og Nicolaj Cornelius er Danmarksmester i Matador, så der er noget at glæde sig til.

Spilletid: 110 min. inkl. pause

Medvirkende: Nicolaj Cornelius, forfatter og skuespiller

Producent: Cornelius Teaterselskab