Fors A/S går nu i gang med omlægning og renovering af ledninger for fjernvarme, vand og spildevand på strækningen mellem Præstemarksvænge og Østre Ringvej.
Gravearbejdet begynder fra midten af april og forventes at vare i cirka 11 måneder. Præstemarksvænge ligger ved Q8-tanken lige før Netto og Lidl, og stykket med vejarbejde bliver så ud til Mc. Donalds ved ringvejen.
Københavnsvej vil under hele forløbet vil være åben for trafik i begge retninger, og der vil være indkørsel til alle butikker og boliger. Men arbejdet vil få betydning for trafikanter og fodgængere på strækningen, da vejen bliver smallere.
Fors udskifter nogle ældre fjernvarmerør med nogle helt nye, som har et markant mindre varmespild. De udfører opgaven nu, fordi vejen alligevel skal forskønnes af Roskilde Kommune. På den måde undgår vi at grave to gange inden for kort tid,
På fors.dk/koebenhavnsvej kan du finde svar på spørgsmål vedrørende arbejdet på Københavnsvej.
Du kan finde information om tankerne bag kommunens arbejde her roskilde.dk/kbhvej.