Roskilde Kommune har købt et ”årsabonnement” hos EnergiTjenesten for 2018, så borgere og virksomheder i kommunen kan kontakte EnergiTjenestens callcenter og få gratis, personlig energirådgivning.
Energibesparende boligbyggeri, renovering, isolering, el-besparelser, vedvarende energi, energibesparende transport, vandbesparelser. Siger de her stikord dig noget i forhold til din bolig eller virksomhed?
Så kan du som borger eller virksomhed i Roskilde Kommune få gratis rådgivning. EnergiTjenesten tilbyder uvildig og skræddersyet rådgivning om energibesparelser og vedvarende energi. Det er landets eneste uvildige instans på området.
Henvend dig på tlf. 36 98 61 28 alle hverdage i tidsrummet kl. 10-16. Husk at oplyse, at du bor eller driver virksomhed i Roskilde Kommune.
Læs mere her.