De unge – især mændene – er de store syndere i trafikken. De har dødstallene, de overtræder fartgrænserne, de kører hasarderet, og de slår andre ihjel. På Sjælland udgør de nye, unge bilister under 25 år 33 procent af de dræbte og tilskadekomne i trafikken. Derfor bliver banekørsel nu gratis, oplyser Roskilde Kommune i en pressemeddelelse.

DSCN1963Borgmesteren i Roskilde Kommune Joy Mogensen ser det som en god investering at forære de unge gratis kørekurser – og hun håber mange vil melde dig ind i Drivers Club:

– ”De unges trafikkultur eller mangel på samme skal vi tage meget alvorligt. Det kom helt tæt på, da vi for få år siden oplevede en meget tragisk bilulykke, hvor fire unge mænd mistede livet lige uden for Roskilde by. Det har sat dybe spor blandt mange borgere i kommunen. Derfor opfordrer jeg forældrene til unge bilister til at sørge for, at få deres børn ind i vores Drivers Club. Her lærer de unge at kende deres egne – og bilens grænser under trygge forhold på en bane. Kan vi undgå bare én trafikulykke på baggrund af det her, så har det været det hele værd”, siger Joy Mogensen.

Tidligere har det koste 250 kr. årligt at deltage i Drivers Club – men det er nu gjort helt gratis.

Om Drivers Club
Drivers Club henvender sig til bilister i aldersgruppen 18 – 24 år. Klubben giver de unge en teoretisk viden og praktisk oplæring i bedre køreteknikker på et lukket baneanlæg.
Årsagerne til de unges ulykker er mange, som f.eks.:
• Overdreven selvvurdering
• Fejl på bilen, f.eks. for lavt dæktryk
• Manglende erfaring i trafikken
• Kørsel i mørke
• Spirituskørsel
• For høj hastighed

DSCN1964Drivers Club afholder 4-5 årlige kurser på FDM Sjællandsringen med udfordrende køretekniske øvelser:

Tør langbane: For- og baglæns slalom, brems-undvig, dobbeltundvige og parallelbremsning.
Glat langbane: Nedbremsning med forskellige hastigheder, brems-undvig, bremsning på uens friktion og dobbeltundvige.
Glat kurve: Ideallinjekørsel og for- og baghjulsudskridning.
Glatbanebakke: Ideallinjekørsel, for- og baghjulsudskridning og igangsætning på glat bakke.

Læs mere på driversevent.roskilde.dk/om-drivers-club

De unge kan tilmelde sig på roskilde.dk/formularer/tilmelding-til-drivers-club

DSCN1966Næste kurser er:
22-05-2016: 9-13
14-08-2016: 13-17
09-10-2016: 13-17
06-12-2016: 18-22

Kurserne er finansieret af Trafik- og Byggestyrelsens trafiksikkerhedspulje.