Det er ofte svært at huske, hvordan ens børn klædes bedst på, sådan at de har nok tøj på, når de skal være udenfor i løbet af efteråret og vinterperioden.
Her får du her en gennemgang eller en introduktion af de forskellige tøjlag, som børnene typisk har på, når de skal udenfor. Der er tale om et 3-lags princip, hvor man har henholdsvis et svedtransporterende lag, et isolerende lag og et lag til at beskytte mod vinden, kulden og eventuel regn og sne.
Det inderste lag tøj
Den funktion som det inderste lag tøj har, er at lede fugt og sved væk fra kroppen. Får han eller hun det for varmt, er det vigtigt at overskydende varme og evt. sved kan ledes væk fra huden, så den ikke bliver fugtig og klam.
Det inderste lag er hos de mindste som regel en god body, hvor de større børn ofte har en kort eller langærmet t-shirt på eller noget fint skiundertøj.
Det midterste lag tøj
Efter at der er kommet styr på det inderste lag, er det tid til at finde det midterste lag tøj, som skal isolere mod kulden. Det midterste lag tøj skal holde barnet varmt og sørge for at holde kropstemperaturen god, når det er køligt udenfor.
Med det midterste lag tøj, må der gerne være plads nok mellem lagene til at eventuel damp kan bevæge sig væk.
Vigtigt at vide om mellemlaget
● Det er ikke meningen, at tøjet skal sidde tæt
● Mellemlaget fungerer kun som et mellemlag, og ikke som det yderste lag tøj
Det yderste lag tøj
Det yderste lag tøj fungere som beskyttelse mod vejret, så dets formål er at holde barnet tørt og beskytte det mod vinden.
Det yderste lag skal dermed være enten vandtæt eller vandafvisende – alt efter hvor meget det regner eller sner, og så skal det være vindtæt, så blæsten ikke køler barnet.
Det er også en rigtig god idé, at finde noget tøj, som er åndbart, så eventuel fugt kan blive ledt væk fra kroppen. Det yderste lag bør også være slidstærkt, så det kan holde til, at barnet leger ude.
Det yderste lag skal kort fortalt
● Være vindtæt
● Være vandtæt
● Have en høj åndbarhed
● Være slidstærkt
Et godt sæt regntøj med et højt vandsøjletryk eller noget slidstærkt termotøj fungerer rigtig godt som det yderste lag. Fuldendes sættet med et par luffer, gummistøvler eller støver samt en hue, er dit barn godt rustet til de fleste danske vejrforhold.