Sidste år blev Gimle udpeget som PULS arrangør, sammen med 45 andre koncertarrangører i de nordiske lande.
PULS er Nordisk Kulturfonds nye netværkspulje og helt konkret betyder det, at Gimle vil præsentere flere artister fra de nordiske lande. De kommende to uger er der intet mindre end fire nordiske koncertoplevelser på plakaten:
Finntroll (FIN), der leverer en perfekte balance mellem mørk metal og melodiske elementer, inspireret af folkemusik fra Finland, kan opleves sammen med tre danske bands den 21. september. Den melankolske sanger, Marius Ziska (FO), gæster Gimle lørdag den 22. september. Den islandske countrydreng Grímur (ICE) synger sig vej ind til sit publikums hjerter med sin unikke og intime folk-lyd den 25. september og den 29. september besøger Mezzoforte (ICE) Gimle med solid, funky, nordatlantisk jazzrock.
Du kan vinde 2 billetter til en af de ovennævnte koncerter støttet af PULS. Alt du skal gøre er at svare på følgende spørgsmål:
Hvor mange puls-arrangører har Nordisk Kulturfond udpeget?
A) 64
B) 22
C) 46
Send dit bud til konkurrence@gimle.dk, så trækkes der lod blandt de rigtige svar onsdag d. 19. september kl. 12.00. Husk at skrive hvilken koncert du gerne vil vinde billetter til. Vinderen får direkte besked.
Følg Gimle på Facebook her.