I uge 48 gæster tre store internationale navne, spillestedet Gimle hvor de vil fyre op under publikum.

Den amerikanske undergrundshiphopgruppe Jedi Mind Tricks, den britiske elektro-pioner Gary Numan og det belgiske kitschpopband Vive La Fête, gæster nemlig Gimle. Alle artisterne spiller musik fra forskellige genrer, men de har det til fælles, at de er koryfæer inden for deres felt.

Jedi Mind Tricks (US) + Support: Manus Bell 

Hiphop-gruppen, Jedi Mind Tricks, fra Philadelphia lander på Gimle den 26. november, hvor du kan opleve den kompromisløse gruppe bringe den amerikanske undergrundshiphop til Roskilde. Koncerten er den eneste i Danmark.

Jedi Mind Tricks er ansete for deres melodisk indiehiphop med inspiration fra horrorcore-rap. Gruppen har over 20 år på bagen og med i bagagen har de et par nye albummer, der danner fokuspunktet for denne unikke tour.

 

 

 

 

Gary Numan (UK) + Support: Nightmare Air (US)

Den ikoniske musiker, sangskriver, producer og electro-pioner Gary Numan er efter fire år albumaktuel med sit seneste udspil Savage: Songs From A Broken World. Et album der handler om overlevelse og, at verden, som vi kender den, ikke findes mere.

Numan var den første, der opnåede kommerciel succes med synthpoppen, blandt andet med electropop-klassikerne ”Cars” og ”Are ’Friends’ Electric”. Debutalbummet The Pleasure Principle fra 1979 gik til tops på den engelske albumhitliste, og siden da har Numan tilføjet imponerende 21 studiealbum til diskografien.

Nu er album nummer 22 på gaden, og det følger den legendariske Numan op med The Savage Tour, som rammer Gimle, som det eneste sted på Sjælland.

 

 

Vive La Fête (BE) + Support: AEX

Det belgiske kitschpopband Vive La Fête besøger Danmark for første gang i 10 år og giver den eneste koncert i Nord-Europa!

Vive la Fêtes musik har altid været fuld af karakter. De har altid haft attitude i deres musik, og musikken bevæger sig rundt i et genreunivers a la New-Wave, French Chanson, pop og elektronisk.
Det seneste album “Destination Amour” er blevet til en variation af energiske og melankolske sange.

Billetter til de tre koncerter kan købes her