Så er Gimle tilbage fra sommerferie og klar til en ny sæson! Med nye retningslinjer er de tæt på normal kapacitet igen her i august (de må have 500 stående gæster) og fra 1. september normal kapacitet med 550 stående gæster.
Det er en fuldpakket kalender i den kommende sæson, så det bliver travlt, men godt!
Den første åbningsuge præsenteres følgende koncerter:
26. august: Sasha Adrian + Kindsight
Sasha Adrian og Kindsight sondrer indie-territoriet fra hvert sit udgangspunkt og er i efteråret højaktuelle med nye udgivelser. Fra Kindsight’s stærke dreampop-inspirerede rock til Sasha Adrian’s længselsfulde neo-folk univers, dyrker de to upcoming navne en ungdommelig fortælling med deres uimodståelige melodier og karakteristiske stemmer.
Dørene åbner kl. 19.00
Koncertstart kl. 20.00
Forsalg: 75 kr.
Billetter på Gimle.dk
27. august: Gimle bringer ud: Emil de Waal feat. Elith “Nulle” Nykjær, Gustaf Ljunggren og Dan Hemmer.
“Vente” er det sjette album og det nyeste resultat af et langt samarbejde mellem trommeslageren Emil de Waal, klarinetisten Elith “Nulle” Nykjær, multimusikeren Gustaf Ljunggren og hammond-organisten Dan Hemmer.
De kommer alle fra forskellige musikalske baggrunde og medbringer hver især elementer af deres personlige historie. Og når de mødes og spiller sammen har de ingen intentioner om at musikken skal ende med at lyde på nogen bestemt måde. Det skal bare føles rigtigt for alle fire musikere. Dette gør at deres musik virker tidløs.
Dørene åbner kl. 19.30
Koncertstart kl. 20.00
Koncerten afholdes i Den Gamle Byrådssal, Stændertorvet 1, 4000 Roskilde
Forsalg: 95 kr.
Billetter på Gimle.dk
27. august: JØDEN
JØDEN LIVE Feat. DJ STATIC med Special Guests Jonny Hefty & LillePis
Nå Jøden, så kunne du nosse dig sammen til at sende endnu en soloplade på gaden.
Jamen ja, og jeg har det da også pænt Jesus med alle dem der går og venter på at jeg vender tilbage til atter en tur i manegen.
Pladen hedder Jahudi og er opfølgeren til soloen ‘Monkeyjuice’ fra 2007.
Dørene åbner kl. 20.00
Koncertstart kl. 21.00
Forsalg: 175 kr.
Billetter på Gimle.dk
28. august: BAEST + Special Guests: Katla
Efter at have udgivet to prisvindende albums (”Danse Macabre” 2018, ”Venenum” 2019), turneret Europa tyndt med Entombed A.D., Aborted, Abbath og Decapitated, og udsolgt spillesteder på deres første headline tour, er bandet nu stolte af at kunne præsentere udgivelsen af deres tredje fuldlængdealbum ”Necro Sapiens” i foråret 2021.
Bandet kommenterer:
”I et forsøg på at tæve verden endnu længere ned i sølet, udgiver BAEST deres ventede 3. album ”Necro Sapiens”, i begyndelsen af 2021.
For at understøtte dette slag mod kloden, tager BAEST på en omfattende tour, der inkluderer Rusland, hele det europæiske fastland og øerne mod vest.”
Dørene åbner kl. 20.00
Koncertstart kl. 21.00
Forsalg: 185 kr.
Billetter på Gimle.dk
29. august: ISAM B
Når Isam B drager på turné i 2021, kan publikum se frem til en intim koncertoplevelse, hvor den altid karismatiske sanger rammer og rør de tilhørende med sine stærke historier om livet og hverdagen. For Isam B er der altid noget på spil i mødet med sit publikum og i livet generelt, hvor det handler om at vække vores bevidsthed, være åben for forandringer og få det bedste ud af livet.
Dørene åbner kl. 17.30
Koncertstart kl. 18.30
Forsalg: 275 kr.
Billetter på Gimle.dk
31. august: POPKORN NORDIC
Den bedste upcoming musik fra Sjælland kommer til Roskilde!
5 nøje udvalgte bands og artister står klar på Gimles store scene til at overbevise både publikum og jury om, at de er Sjællands bedste liveact i talentprojektet POPKORN NORDIC. Se vedlagt pressemeddelelse for mere info.
Dørene åbner kl. 19.00
Koncertstart kl. 19.30
Forsalg: 50 kr.
Billetter på Gimle.dk