Et af de første arrangementer efter genåbningen er den årlige lysfest, som en lang række kulturaktører i Roskilde står bag. Vær med – og sæt dit eget præg på det – når byen lyses op, og giver startskuddet til det som forhåbentligt bliver et kulturår af de helt store.
Den 24. januar starter Kulturstrøgets lysfest – og igen i år vil lyset kaste sine beskyttende stråler over Roskilde. Festen strækker sig over flere dage.
INSP! Sound vil lyse Stændertorvet op og skabe leg og sjov i gadebilledet. Men de gør det ikke alene. Som en del af værket skal en række motionscykler lokke nysgerrige forbipasserende til at træde i pedalerne. Den energi, de skaber, bliver omsat til lys, som projiceres op på Skt. Laurentii kirketårn ved Byens hus.
Glæd dig til at opleve, når vi sammen tænder lys i den mørke tid.