Dansk Rakkerpak indtager Roskilde med årets gadeteaterforestilling JANE BLOND, som spiller onsdag den 23. august kl 16 på Stændertorvet.
Forestillingen er den sjette af de i alt 7 gadeforestillinger, som Roskilde Teater i samarbejde med Roskilde Kommune præsenterer for børn og voksne denne sommer.
Ingen sommer uden besøg af teatergruppen Dansk Rakkerpak, som tidligere har glædet os med bl.a. GRÆNSEN og TAM VILD (TARZAN). I år har Dansk Rakkerpak kastet sig over James Bonduniverset, men med det tvist, at vores superhelt er en kvinde : ”My name is BLOND, JANE BLOND”. JANE BLOND har også ”Licence to kill” og vil komme til at kæmpe mod et galleri af bestialske forbrydere for til sidst at redde verden fra undergang.
JANE BLOND er toptunet udendørs teater i et universelt teatersprog med præcis timing, stor musikalitet, komik på højt plan og selvfølgelig uovertrufne sekvenser i slow-motion.
JANE BLOND henvender sig til voksne og børn over 6 år
Der er gratis adgang til forestillingen
Spillested: Stændertorvet
Tidspunkt: Onsdag den 23. august kl. 16.00
Producent: Dansk Rakkerpak
Medvirkende: Susanne Bonde, Jesper Pedersen, Niels-Peter Kløft og musikeren Thomas Dinesen
Instruktør: Niels Grønne
Forfatter: Niels Grønne og holdet
Dramaturg: Jane Rasch
Koreografi: Susanne Bonde og Martin Ingleby
Komponist: Thomas Dinesen
Scenografi: Christian Q Clausen
Kostumer: Nadja Viga V.E. Jensen
Dukker og rekvisitter: Annika Nilsson
Aldersgruppe: Voksne og børn fra 6 år
Varighed: 55 minutter
Pris: Der er gratis adgang
Kom og oplev gadeteater i verdensklasse seks onsdage kl. 16.00 i juli og august, primært på Stændertorvet samt lørdag den 26/8 fra kl. 14.på Musicon i Roskilde. Det samlede program ser således ud:
• Onsdag d. 16. august: Teatret Fyren og Flammen HOS ANDERSEN
• Onsdag d. 23. august Dansk Rakkerpak JANE BLOND
• Lørdag d. 26. august: Dansk Rakkerpak TJU-HEJ VILDE DYR