FU39 er en nyskabelse. For første gang nogensinde er projektørlyset i hele uge 39 (26. september til 2. oktober) vendt mod de tusinder af frivillige, der er med til at give Roskilde Kommune førertrøjen på, når det gælder frivillighed, fortæller FrivilligUge 39 i en pressemeddelelse.

Mon ikke vi ser Leif til FrivilligUge 39
Mon ikke vi ser Leif til FrivilligUge 39

Roskilde Kommune og Roskilde Festival står bag FU 39, der er en udvidelse af Frivillig Fredag, som holdes for sjette gang fredag den 30. september.

Hele uge 39 kan frivillige lægge vejen forbi hinandens aktiviteter, blive underholdt og inspireret: ’Hvordan gør de andre’?

Men FU39 er ikke en lukket fest, men en folkefest for frivillighed.

Som borger – ung eller gammel – er du inviteret ind bag kulissen hos foreninger, du måske ikke vidste fandtes. Børn fra 10-15 år kan løbe 20 meter sprint på Ro’s torv, du kan komme til sprogcafé med Roskildes flygtninge, trille ældre rundt i cykelrickshaw i Trekroner, er du 60+ kan du snørre løbeskoene på Hyrdehøj Stadion + meget mere.

Læs program her Program