Frivillig Fredag, hvor næsten 700 frivillige plejer at samles til fest, er aflyst på grund af corona. Men vi fejrer og udforsker alligevel frivilligheden i hele uge 39, oplyser Roskilde Kommune i en pressemeddelelse.
Undersøgelser viser, at frivillige arbejde har meget at byde på for den enkelte og det omkringliggende samfund. Det drejer sig blandt andet om: samhørighed, læring, velvære, kulturel og politisk refleksion og lokal udvikling.
Derfor holder Roskilde Kommune og Roskilde Festival igen i år en hel uge med spot på det unikke liv for frivillighed, som er i kommunen, og for at få endnu flere med i fællesskabet.
Det sker med fem events spredt ud på fem steder, der hver dag arbejder med at styrke byens frivillighed: Byens hus, INSP!, Jyllinge Hallerne, Hal12 og Roskilde Festival Højskole.
De fem events udforsker frivilligheden med blandt andet: Unge og frivillighed, ledelse af frivillige, hvordan laver man events i en coronatid og ‘bare-spørg’ om frivillighed.
Alle kan deltage og tilmelde sig på Facebooksiden Frivilliguge39Roskilde – og der er stadig få pladser.
Selvom festen om fredagen er aflyst, bliver der uddelt priser fra Roskilde Kommune.
I løbet af uge 39 bliver prisvinderne afsløret på en video, som bliver sendt ud på kommunens facebookside og hjemmeside.
Se programmet og meget mere om ugen