Regeringens ambition om at etablere 250.000 hektar ny skov skal være realiseret allerede i 2045, anbefaler eksperterne bag Svarer-rapporten. Halvdelen bør etableres som statslig skov, der skaber stor værdi for samfundet, mener Friluftsrådet.
Et skovareal på størrelse med Fyn skal finde plads på Danmarkskortet senest i 2045, lyder det fra ekspertudvalget i den såkaldte Svarer-rapport om, hvordan man når de besluttede klimamål. Det vækker stor begejstring i Friluftsrådet, for skov skaber stor værdi for friluftslivet og for samfundet som helhed.
“Skov er godt for næsten alt – klimaet, trivslen, sundheden, drikkevandet, biodiversiteten og ikke mindst befolkningens friluftsliv. Så det er fantastisk, hvis klimaindsatsen kan blive løftestang for endelig for alvor at komme i gang med ny skovrejsning i Danmark,” lyder det fra Winni Grosbøll, direktør i Friluftsrådet.
Det er dog særligt statslig skovrejsning, der har stor værdi for samfundet. Derfor er Friluftsrådet også ærgerlig over, at der i Svarer-rapporten kun regnes med privat skovrejsning.
Privat skov vurderes til at have en årlig rekreativ værdi på 4.000 kroner per hektar, mens statslig skovrejsning ifølge De Økonomiske Råd har en rekreativ værdi på 50.000 kroner per hektar årligt.
Bedre muligheder for synergieffekter
Grunden til, at statslig skov har væsentlig større samfundsmæssig værdi, er blandt andet, at befolkningen har større glæde af den. Reglerne for færdsel og ophold i offentligt ejede skove giver flere muligheder for friluftsaktiviteter, end i privatejede skove. For eksempel er det i statslige skove lovligt at færdes efter mørkets frembrud, man må gå og gøre ophold uden for stierne, og der er bedre muligheder for, at spejdergrupper, orienteringsklubber og andre friluftsforeninger kan afholde aktiviteter, stævner eller lignende.
Etablering af statslig skov giver også meget bedre mulighed for at placere skovarealerne, så de skaber størst mulig værdi, både for befolkningen og for naturen.
For eksempel er der stort behov for skov, der ligger tæt på byerne, så flest muligt får glæde af dem og gavn af de effekter, der for eksempel er i forhold til fysisk, mental og social sundhed. Der er også langt bedre muligheder for at etablere skovene, så der bliver skabt nogle store, sammenhængende naturarealer, hvilket skaber stor værdi både i forhold til biodiversitet og friluftsliv.
Halvdelen af ny skov skal være statsejet
Derfor foreslår Friluftsrådet, at en væsentlig del og gerne halvdelen af de nye 250.000 hektar skov etableres som offentlig skov. Hvis halvdelen af arealerne blev etableret som statslig skov ville der være en øget årlig samfundsmæssig gevinst på 5,75 milliarder kroner i rekreativ værdi i forhold til ved 100 procent privat.
“Statslig skov skaber stor værdi for samfundet, fordi det giver mulighed for at man kan åbne synergieffekter på mange forskellige områder. Det er gevinster, der opvejer de umiddelbare omkostninger, og som vil vare ved i mange, mange år. Det er noget, som måske kan kompensere for bekymringen for, om hakkebøffen bliver noget dyrere,” siger Winni Grosbøll.
Læs Friluftsrådets debatindlæg i Altinget om behovet for statslig skovrejsning.
Friluftsrådets anbefalinger til ny skov
- Mere offentlig skov. Friluftsrådet anbefaler, at en væsentlig del og gerne halvdelen af de nye 250.000 ha skov etableres som offentlig skov. Det giver væsentlig større samfundsøkonomiske gevinster at rejse offentlig skov end privat skov, særligt grundet forskelle i de rekreative muligheder i privat og offentlig skov. Offentlig skovrejsning kan ske som statslig skovrejsning i samarbejde med kommuner og forsyningsselskaber, det kan ske ved kommunale skovrejsningsprojekter, og det kan ske som en del af udlægning af nye grundvandsparker, naturgenopretning mv. Ved offentlig skovrejsning er der erfaringsmæssigt gode muligheder for at tilgodese flere formål samtidig, herunder drikkevandsbeskyttelse, klima, vandmiljø, biodiversitet og friluftsliv.
- Større sammenhængende skovnaturområder. Ny skov bør så vidt muligt etableres, så det bidrager til at skabe større sammenhængende skovnaturområder med vekselvirkning mellem skovnatur og lysåben natur. Ved at udlægge større og mere sammenhængende skovlandskaber er der mulighed for at skabe bedre levemuligheder for skovnaturtyper og arter og samtidig langt bedre rekreative muligheder end i fragmenterede naturområder.
- Placering bynært og i områder med begrænset skov. Det bør være en prioritet at etablere skov bynært og i kommuner med lav skovandel, som forbedrer befolkningens muligheder for at komme ud i naturen. Afstand til natur har stor betydning for, hvor meget naturen anvendes. Ved at gøre naturen lettere tilgængelig for borgerne opnås en række samfundsmæssige gevinster i forhold til friluftsliv, folkesundhed, bosætning, erhvervsudvikling og lokal sammenhængskraft.
- Krav om certificering og udvidet adgang i privat skov. Ny privat skov bør etableres og driftes under hensyntagen til både natur og friluftsliv, når der ydes offentligt tilskud til skovrejsningen. Det kan ske ved at stille krav om certificering af skoven og krav om udvidet adgang for befolkningen, gerne svarende til reglerne for adgang i offentlige skove. Disse krav bør gælde som en minimumsstandard, der skal opfyldes uanset med hvilke andre formål skoven etableres, herunder bl.a. kvælstof, klima og drikkevandsbeskyttelse.
- National plan for arealforvaltning. Der bør udarbejdes en national plan for, hvordan det samlede landareal fremover skal forvaltes, så alle vigtige samfundshensyn tilgodeses, herunder produktion, energiforsyning, infrastruktur, byområder, biodiversitet, vandmiljø, klimaforebyggelse, klimatilpasning, drikkevandsbeskyttelse og friluftsliv. En national plan skal bidrage til at målrette ny skovrejsning, så ny skov placeres og forvaltes omkostningseffektivt i forhold til de samlede samfundsmæssige interesser.
