Everdinck Kunstterapi tilbyder et individuelt kunstterapeutisk trivselsforløb i Roskilde, til dig, der:
– er ung eller voksen (fra 17 år og opefter)
– vil arbejde med din mentale sundhed og trivsel
– kæmper med tankemylder, hvor du måske føler dig isoleret, stresset, deprimeret eller angst
– vil lære nogle værktøjer til at få indre ro og fordybelse
– gerne vil arbejde med den kreative proces
– vil arbejde med din selvudvikling
Du behøver ingen forkundskab eller være kreativ i forvejen, du behøver kun din lyst og nysgerrighed.
Vi mødes 4 gange 1 time i min klinik i Roskilde og hver session har sin egen overskrift:
1. Introduktion og billedproces – leg med farver og former
2. Gøren og væren – den indre (u)balance
3. Mindfulness – hvem er du bag dine tanker?
4. Strategier (selvomsorg – mindfulness – kreativitet)
Når du føler dig bange eller utryg eller har masser tanker, der bare kører rundt, er det godt at skabe noget. Mal, tegn, strik, hækl, indret, ryd op, dans m.m. Så bryder du dine tanker og skaber ny energi. Den kreative proces har det med at tage over og pludselig finder du ud af, at du har løftet dit humør.
I kunstterapi skaber vi alt mulig på forskellig vis ud fra din situation, tanker, bekymringer, sanser og følelser. Alle kan være med – du behøver KUN din lyst og din nysgerrighed! Efter forløbet har du mulighed at fortsætte i kunstterapi, men det er ingen must!
Er du i tvivl om kunstterapi er noget for dig, har du mulighed for en ½ times gratis samtale – enten pr. telefon eller i klinikken. Jeg ringer dig gerne op. Du er altid velkommen til at ringe/sms til 24480447 eller skrive til everdinck@gmail.com.
Jeg er Diplom Kunstterapeut og medlem af Dansk Psykoterapeutforening MPF, har 6 års erfaring med klienter og gruppeforløb og står løbende under supervision og efteruddannelse.
Jeg glæder mig til at høre fra dig, kærlig hilsen Karin van Everdinck
Hvor: Kunstterapi klinik hos Body, Mind & Peace på Algade 28a, 2.tv. i Roskilde. Indgang ad Lille Gråbrødrestræde
Datoer: forløbet foregår om fredagen og vi aftaler dato og tidspunkter ved din tilmelding eller fra gang til gang
Pris: 300 kr. pr. gang – du binder dig for alle 4 gange
Betaling: jeg sender dig en faktura, når vi starter forløbet. Efter aftale kan du betale i rater.