Darup grusgrav er omdannet til Himmelsøen – et populært udflugtsmål tæt på Roskilde. Himmelsøen er en stor grundvandssø, der på sit dybeste sted er 11 meter. Der er omkring 2 km rundt om søen, belagt med vandre- og cykelstier. Der går en sti til Himmelsøen fra Darupvang ved Ringstedvej, og bilister er velkomne til at parkere ovenfor søen på parkeringspladsen ved Darupvej.
Himmelsøen byder på vildtvoksende natur, gåture og udsigt. Der er også en ridesti, dyr i indhegninger og en badestrand. Der er shelters, gode toiletfaciliteter, skabe til opbevaring m.m. Dit Roskilde var ude og nyde det gode septembervejr med solskin og gode grader, hvor vi fik hilst på både badende gæster og legesyge hunde.
Læs mere om Himmelsøen på kommunens hjemmeside: https://www.roskilde.dk/da-dk/oplevelser-og-kultur/ud-i-naturen/aktiviteter-i-naturen/soer-skonne-naturomrader/
Foto: ABW og JTL