Vi producerer og køber mere. Vi smider hurtigere ud, og vi reparerer mindre. Men mange er begyndt at kæmpe mod voksende affaldsbjerge ved at genbruge mere og forbruge mindre.

Send dine gamle bukser til genbrug og sorter i flere og flere findele på genbrugspladsen. Det vi alle sammen. Men i Roskilde Museums særudstilling kan du opleve affald, som du aldrig har mødt det før. Gå på opdagelse i en verden af affald indsamlet og kapslet ind i glas. Fra potteskår til cigaretskod. Fra æggeskaller til mobiltelefoner. Fra slagger til vatpinde.

Dyk ned i fortællinger om baggårdslokummet og det første toiletpapir. Sko lavet af rødspætteskind og kamme lavet af ben. Og følg skraldemanden på arbejde før og nu. Fortællinger om fortidens skrald kan inspirere og kaste nyt lys på tidens overvældende fokus på klima, forbrug og bæredygtighed.

Særudstillingen åbner den 30. september 2021. Nysgerrig? Læs mere på roskildemuseum.dk

Dit Roskilde fik lov at kigge ind, mens udstillingen var under opsætning. Vi glæder os til at se den færdige udstilling.

Foto: ABW