Lørdag den 29. august kl. 10-14 er der traditionen tro Sundhedsdag på Hestetorvet. Borgerservice benytter dog lejligheden til at bryde traditionerne og rykker for første gang i Roskildes historie paskontoret udendørs for en stund.

Sommerferien er slut for de fleste. Men måske skal du snart på en hyggelig efterårsferie eller skiferie – og har brug for en nyt pas. Nu har du chancen. Roskilde Borgerservice rykker for første gang nogensinde ud, så du kan få udstedt eller fornyet dit pas i det fri.

Medbring dit gamle pas / kørekort / original navne- eller dåbsattest suppleret med billedlegitimation.

Foto kan tages på stedet, og du behøver ikke udfylde en ansøgningsblanket på forhånd.

Pas til børn af forældre med fælles forældremyndighed kræver begge forældres underskrifter på blanketten. Find blanketten og yderligere oplysninger om pas på roskilde.dk/pas.
pas