Kom til et spændende foredrag med journalist, forfatter og Mellemøsten-ekspert Deniz Serinci, der besøger Jyllinge Bibliotek d. 5. februar og Cosmos i Viby d. 20. februar, hvor han snakker om de seneste omvæltninger i Mellemøsten.
Efter en række store omvæltninger i Mellemøsten de sidste par år, tegner der sig ikke kun nye strukturer i området, men selve magtbalancen mellem regionens lande og grupper har også forskubbet sig. Med afsæt i egne rejser og oplevelser giver Serinci et indblik i regionens konflikter og magtbalancer – fortid, nutid og fremtid.
Deniz Serinci er uddannet journalist fra Syddansk Universitet, skriver for bl.a. Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad, har udgivet 12 bøger om Mellemøsten samt undervist i 10 år på Københavns Folkeuniversitet.
Bestil din billet, og læs mere på roskildebib.dk/detsker.
