Tirsdag. d. 8. september 2015 inviterer Byens Hus til folkemøde om det næste skridt i hjælpen til migranter.
Byens hus har i den seneste periode støttet op om lokale initiativer om at samle tøj og andet ind til migranterne der strømmer ind i Europa.
Mødet vil både fungere som en fælles tak til alle de Roskildensere, der hjalp under indsamlingerne, og som et udviklingsmøde, hvor der snakkes om hvordan byen fortsat kan hjælpe de mange migranter.
Arrangementet er stablet på benene med kort varsel, og derfor er der ikke fastlagt et program, men der vil være forskellige inputs, fra bl.a. Roskilde Flygtningevenner og Røde Kors.
Arrangementet starter kl. 17.00 og varer et par timer – og man behøver ikke at komme fra starten, da det meste vil foregå som løs snak og erfaringsudveksling.
Byens Hus håber på at mange vil møde op til dette arrangement, trods den korte varsel.
Det foregår i den gamle byrådssal i Byens Hus, Stændertorvet, fra kl. 17.00, tirsdag d. 8. september 2015.