I 2023 stiller Fødevarestyrelsen skarpt på blandt andet dokumentation for dyrevelfærd og fødevarekvalitet. Det sker med en række målrettede kontrolkampagner hen over året.
Er den økologiske bøf økologisk, den friskfangede fisk frisk og har landmandens dyr i stalde og på marker det, som de skal ifølge dyrevelfærdsloven?
Sådan lyder nogle af de emner, som mere end 6.500 særligt målrettede kontroller fra Fødevarestyrelsen sætter lup på i 2023. Kontrollerne supplerer årets knap 40.000 almindelige fødevarekontroller bl.a. på landets spisesteder og de mere end cirka 8.000 årlige kontroller i blandt andet landbruget.
‘På kontrollerne har vi ekstra tid til at se på blandt andet restauranternes dokumentation for, at maden på menukortet lever op til det, de lover deres kunder og på landmandens dokumentation for medicinforbruget til dyrene. Men lige så vigtigt: Vi bruger tid på at vejlede om de regler, der gælder inden for de særligt udvalgte områder, vi ser nærmere på i årets løb’, fortæller kontorchef i Fødevarestyrelsen, Vibeke Højbjerg.
I stalde og på marker
En af Fødevarestyrelsens kampagnekontroller ser blandt andet på om landmanden kan dokumentere, at der er så alvorlige problemer med halebid blandt grisene, at det har været nødvendigt at kupere halerne på dyrene, og om landmanden har lavet handlingsplan for at få løst problemerne.
En anden kontrol ser nærmere på, om landmanden lever op til kravene under Det statskontrollerede Dyrevelfærdsmærke, og kan dokumentere, at kvæget rent faktisk er vokset op under forhold, der berettiger til enten et, to eller tre grønne dyrevelfærds-hjerter på kød eller mælk fra gården.
Også de såkaldte fødevarekædeoplysninger kigger Fødevarestyrelsen på. Reglerne skal bidrage til at sikre, at både landmand og slagteri har sporbarhed på dyrene, og til enhver tid kan dokumentere at dyrene kun har fået lovlig medicin eller eksempelvis har levet økologisk.
På café og i butikker
Tilsvarende undersøger kontrollen om dokumentationen er i orden, hvis menukortet på en café eller restaurant lover kunderne fx økologisk kød eller flødeis. Og for at sikre fødevaresikkerheden for de mange borgere, der modtager overskudsmad fra supermarkeder og fødevarevirksomheder, kontrollerer Fødevarestyrelsen, om de velgørende organisationer har registreret sig hos Fødevarestyrelsen, sådan som loven kræver det af hensyn til forbrugersikkerheden.
‘Der kommer stadigt flere godgørende og prisværdige madspildsinitiativer. Men kun hvis de registrerer sig hos os, kan forbrugerne være sikre på, at butikkerne får regelmæssig kontrol af om de har styr på eksempelvis køling, hygiejne og skadedyrssikring’, fortæller Vibeke Højbjerg.