Der bliver hentet grus til indkørslen og flis til havebedet i lige så høj grad som før krisen på Materialepladsen i Roskilde, der stik imod forventningerne har fremgang i salget i krisetiden.
Det døgnåbne koncept Materialepladsen, der ligger i Roskilde, har kørt flere tusinde kilo granit, sten, flis, grus og jord afsted til de godt 42.000 husstande i kommunen trods krisen og et boligmarked, der nu er fladet ud efter et par heftige år.
– Vi er ikke påvirket af nedgangen i boligmarkedet, for folk bruger stadig tid og penge på deres have- og husprojekter. Vi oplever en stor interesse for vores koncept, hvor kunderne selv kan komme og hente det, de skal bruge, og vores omsætning er stigende, siger Allan Johansen, der er direktør for Materialepladsen A/S, der åbnede i Roskilde i 2021.
De mest pressede køber mindre
Det er materialer til hus- og haveprojekterne såsom muld til højbede, flisegrus til belægning under nye fliser på terrassen, grus til indkørslen, granit som pynt i haven og topdressing til at udjævne græsplænen, der typisk handles hos Materialepladesen. Den type projekter prioriteres af husejerne, også selvom krisen kradser, forklarer livsstilsekspert Mads Arlien-Søborg.
– Mange husejere har i høj grad været ramt af på energipriserne, og det er heller ikke dem, der har været ved at gå fra hus og hjem på grund af gasregningen, der går ud og køber stort ind til nye haveprojekter. Men den måde, vi bruger haven på, har ændret sig siden corona, og det behøver ikke være kæmpeprojekter til mange penge, når vi investerer i haven. Den er blevet et frirum, hvor vi gør ting af lyst og ikke af sur pligt. Haven giver os energi i stedet for at tage den og er derfor den perfekte kur mod krisetider, siger Mads Arlien-Søborg.
Ikke mere end man skal bruge
Oprindeligt er Materialepladsen en familieejet vognmandsvirksomhed fra 1933, hvor en af de tidligere generationer fandt på at lade to bunker perlesten og ærtesten ligge på parkeringspladsen, så kunderne selv kunne forsyne sig. Bunkerne er vokset med tiden og omfatter i dag både granit, sten, grus, flis, sand, jord og muld.
– Dengang kom kunderne og vejede deres varer og lagde pengene i en kuvert, som man smed ind i huset, og det system kørte vi faktisk med i flere år. I dag er alt digitalt, alle pladserne er ubemandede, og man vejer stadig selv. Konceptet er lige til, og det er fleksibelt. Man bruger bare pladsens læssemaskine gratis og køber ikke mere, end det man skal bruge. Det sætter kunderne pris på, siger Allan Johansen.
Det er dog ikke alle kunderne, der selv kører ud og vejer og henter materialerne. Online tilbyder Materialepladsen 42 forskellige produkttyper, der leveres på dag-til-dag-basis gennem vognmandsvirksomheden, der i dag kører separat ved siden af Materialepladsen og leverer til hele Sjælland samt brofaste øer med undtagelse af Fyn.
Materialepladsen er en døgnåben plads, der sælger hus- og havematerialer til private og erhverv, beliggende i Ringsted, Næstved, Roskilde, Helsinge og Vordingborg. Materialepladsen A/S har eksisteret siden 2014 og leverer i dag granit, sten, grus, sand, jord, flis mm. på dag-til-dag basis til hele Sjælland samt omkringliggende brofaste øer med undtagelse af Fyn. Læs mere om Materialepladsen.