20 procent angiver i 2020, at økonomi er en medvirkende faktor til et ønske om rygestop. Det er 7 procentpoint mere end 2019, hvor tallet var 13 procent.
Det er særligt blandt borgere, der ryger dagligt, at flere angiver økonomien som forklaring. Her er andelen, der angiver økonomi som medvirkende faktor til rygestop, nemlig steget fra 15 procent i 2019 til 26 procent i 2020. Andelen er fortsat højest blandt de unge i aldersgruppen 15-29 år.
Når flere ønsker rygestop på grund af økonomien i 2020, er en sandsynlig medvirkende faktor, at prisen på cigaretter steg i løbet af 2020, før undersøgelsen blev gennemført.
”Det er fortsat mest de unge 15-29-årige, der ønsker at holde op med at ryge på grund af økonomien. Det viser, at prisen er et vigtigt værktøj for at opnå en røgfri fremtid” siger Niels Sandø, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, og fortsætter ”Det afgørende er nu at sikre, at folk ikke skifter til andre tobaks- og nikotinprodukter, men at de derimod bliver varigt fri for at være afhængige af nikotin”.
Færre bliver opfordret til rygestop
Der er samtidig sket et lille fald i andelen af personer, der ryger dagligt, og som er blevet opfordret til at holde op med at ryge af deres tandlæge eller læge. Hvor der i 2020 var 22 procent, der blev opfordret af tandlægen og 35 procent der blev opfordret af lægen, var det i 2019 henholdsvis 24 procent og 37 procent.
En mulig forklaring kan være COVID-19-epidemien, der blandt andet har resulteret i, at færre borgere har været i kontakt med sundhedsvæsenet. Derfor forventer Sundhedsstyrelsen, at der kommer fokus på at tale om rygestop igen fremover.
Blandt personer, der ryger, er der fra 2019 til 2020 sket en stigning på 5 procentpoint i, hvor mange der har forsøgt rygestop inden for de seneste 12 måneder. Tallet er steget til 40 procent i 2020 mod 35 procent i 2019.
”Rådgivning fra en rygestoprådgiver er sammen med brug af et godkendt rygestop-hjælpemiddel de to vigtigste redskaber til at kunne lægge tobakken væk. Professionel hjælp til rygestop femdobler rent faktisk chancen for at kvitte tobakken. Et rygestop er samtidig den enkeltstående handling, som betyder allermest for at mindske risikoen for at få en hjertesygdom. Hvis flere rygere fik hjælp, kunne det bidrage til, at færre ville få en hjertesygdom end de nuværende 56.000, som årligt får en diagnose på området,” siger Mads Lind, seniorkonsulent i Hjerteforeningen.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen af danskernes rygevaner er gennemført fra 30. september til 30. december 2020 (web-baseret spørgeskema) og fra 23. november til 30. december 2020 (telefoninterviews).
Dataindsamlingsmetoden blev ændret i 2019, og derfor kan tal fra 2019 og 2020 ikke sammenlignes direkte med tidligere års undersøgelser.
Der er 13.785 deltagere i aldersgruppen 15 til 79 år i undersøgelsen, og dataindsamlingen er foretaget via en repræsentativ stikprøve trukket af Danmarks Statistik via det Centrale Personregister.
Undersøgelsen er repræsentativ på alder, køn, uddannelse og region. Danmarks Statistik har foretaget undersøgelsen på vegne af Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Lungeforeningen og Sundhedsstyrelsen. Statens Institut for Folkesundhed har bearbejdet data fra undersøgelsen og udarbejdet rapporten Danskernes Rygevaner 2020 – delrapport 2: Rygestop og rygeadfærd
