Fra mandag 25. september til søndag den 27. oktober bliver Bredgade spærret ved Ringstedgade og frem til Kornerupsvænge.
Årsagen er, at Fors A/S starter et omfattende arbejde med at lægge fjernvarmerør i gaden. Busserne bliver omlagt ad Borgediget, Jernbanegade og Kornerupsvænget. Fors A/S har valgt at spærre totalt af. Alternativet havde været natarbejde, som forsyningsselskabet skønner vil være til større gene for beboerne.
Bilister, der normalt kommer fra Støden, skal dreje fra i krydset Helligkorsvej/Borgediget og fortsætte til Jernbanegade. Hvis man skal til Bredgade kan man køre op ad Kornerupsvænge. Skal man til den lukkede del af Bredgade, er der indkørsel fra Kornerupsvænge.