Torsdag d. 23. september fejrer Gimle Dreamers’ Circus som Stadsmusikanter i Roskilde Kommune og Kontradans – et værk om Roskilde/Lejreegnens traditionelle musik og dans.
Kom med til en festlig aften, hvor du både kan opleve og blive klogere på Roskilde-egnens rige folkemusiktradition. Aftenen afsluttes med jam, hvor orkestrene spiller op til lokal dans. Læs mere om arrangementet her.
Arrangementet præsenteres af Alle Tiders Musikby Roskilde og produceres i samarbejde med Gimle.
Der er et begrænset antal billetter i salg og arrangementet afholdes i Guldaldersalen på Hotel Prindsen, Algade 13, 4000 Roskilde.