Favrbjergvej, som går mellem Vibyvejen og Kirke Syv, er meget smal. Nu bliver den bredere – til glæde for cyklister, bilister og lastbiler, der skal passere hinanden.
Asfaltvejen bliver udvidet til 6 meter i bredden. Ud over det kommer der én meter rabat i hver side.
Arbejdet foregår fra den 16. september til den 4. oktober. Her er vejen lukket, og der er omkørsel via Vibyvejen, Vester Syv og Syvvejen. Det er muligt at køre til Kirkevejen i Kirke Syv i perioden.
For de teknisk interesserede kan vi fortælle, at arbejdet bliver lavet efter en speciel metode for at sikre at vejen bliver stabil i siderne, når den bliver udvidet.
Metoden hedder BSM (Bitumen stabiliseret materiale) og betyder, at eksisterende materiale i vejen genbruges og lægges ud i hele bredden på den nye vej.
Derfor er vi er nødt til at spærre vejen helt af. Der kan ikke køres på den, før der er kommet slidlag (det øverste lag asfalt) på.
Arbejdet udføres i et samarbejde mellem SR-Gruppen, Colas og Materielgården.