Der er igen grund til at minde borgere, der modtager hjemmehjælp, om kun at lukke døren op for folk, der kan identificere sig.
Der er en kvinde, som udgiver sig for at være hjemmehjælper for at få adgang til de ældres hjem, . Det er øjnesynligt lykkes to gange fredag formiddag, hvor hun og en medskyldig kom ind til to borgere på Gartnervang og i Rørmosen, hvorefter de stjal bl.a. penge og smykker.
Bed om at se identifikationskort
Roskilde Kommunes direktør for Social, Job & Sundhed Christian Harsløf understreger, at kommunens medarbejdere altid er iført en rød jakke, en blåstribet uniform og bærer et synligt identitetskort med navn og kommunens logo. Medarbejderne er blevet orienteret om, at det er sket, så de kan være ekstra opmærksomme:
-Vi orienterer jævnligt vores borgere om at passe på og være opmærksomme – og det gør vi nu igen. Vi minder borgerne om, at vores medarbejdere bærer uniform og har identitetskort. Desuden kan borgerne altid ringe til os og tjekke, om en person er ansat hos os. Vi har døgnbemanding på vores akuttelefon.
Flere borgere har allerede benyttet akuttelefonen, og det er Christian Harsløf glad for:
– Hvis man er det mindste i tvivl, skal man ringe på hjemmeplejens akuttelefon. Vi har medarbejdere, der sidder klar ved telefonen.