Vær med til at fejre nytåret i berusende selskab med Operettekompagniet, som spiller NYTÅRSBRAGET i Guldaldersalen på Hotel Prindsen søndag den 28, januar kl. 15.
OperetteKompagniet har musikken, udøverne og look´et – og har vist, at teatret kan levere ud over sceneskråningen. Og denne gang har teatret tænkt sig at overgå sig selv! Med et altid muntert værtskab og en bramfri præsentation, med de små påhits og de store overraskelser, med det kendte som det mindre kendte, med hele sketchs, med propper der konstant springer! Et brag af en nytårskoncert med dejlige solister og maestra Carol Conrad ved pianoet.
Danmarks svar på Tom Jones, der også kan fortolke Dario, så ikke et øje er tørt, er programsat. Ligesom hans helt egen diva hjemmefra er det. Hun, som kan sin O mio babbino caro på lige fod med sine musicals og hellere end gerne går i Celine Dions fodspor. Og så er der ham, der ikke er bleg for at give den som Freddie Mercury eller som frejdig konferencier, som man er blevet forvænt med.
Operetten spiller selvklart en vigtig rolle – og hittene fra trefjerdedelstaktens boblende univers vil selvfølgelig være repræsenteret til overflod. Forestillingen byder på det ypperste af OperetteKompagniets formåen i et festligt og smukt scenisk set-up.
Operetten lever – traditionen fortsætter!
Der vil være salg af kaffe og kage samt drikkevarer fra kl. 14 og i pausen.
Billetter kan købes på roskildeteater.billetexpressen.dk eller ved indgangen. Kun få billetter tilbage.
Spillested: Hotel Prindsen, Guldaldersalen, Algade 13, 4000 Roskilde
Tidspunkt: søndag den 28. januar 2024 kl 15
Varighed: 2 timer & 15 min., inkl. pause
Medvirkende: Vibeke Kristensen, Bo Kristian Jensen, Thomas Peter Koppel og Carol Conrad (piano)
Producent: OperetteKompagniet
Link til teatrets hjemmeside https://www.operettekompagniet.dk/