Den fuldendte smagsoplevelse, som en velbrygget specialøl fra Røde Port kan tilbyde, kommer først helt til sin ret, når I sidder omkring et veldækket bord. Hjemme sammen med vennerne til en lækker middag med de øl, du købte på Bryghuset er en oplagt mulighed.
Men et besøg på bistroen Røde Port i Algade i hjertet af Roskilde vil også kunne yde de skønne dråber fuld retfærdighed. Bistroens kok har sammensat menukortet, så det passer til et besøg ved frokosttid, og også et aftenmenukort, hvor alle retterne også er hjemmelavede. Og som hver især vil passe til din yndlingsøl fra Bryghuset.
Og så skal her til sidst nævnes den specielle harmoni, der opstår, når den lokale specialøl og den gode hjemmelavede mad tilsættes god, levende musik i Bistroen om fredagen. Så er der harmoni for alle sanserne.
Følg Bryghuset Røde Port på Facebook